
Milepæle i virksomhedens historie
1819 - 1870
1819
Friedrich Harkort (billedet) grundlægger sammen med Heinrich Kamp Mechanische Werkstätte Harkort & Co. i Wetter i Ruhr-distriktet i Tyskland. Deres mål er at bringe den moderne engelske teknik til Tyskland og dermed sætte gang i industrialiseringen. Den preussiske konge støtter virksomheden og sælger borgen Wetter (Burg Wetter) til dem til en fordelagtig pris.
1819
For at opnå den nødvendige knowhow rejser Friedrich Harkort i juni 1819 til Storbritannien sammen med en engelsk ingeniør. På rejsen igennem "teknikkens moderland" besøger han fabrikker, køber værktøj og maskiner og hverver medarbejdere til Mechanische Werkstätte Harkort & Co. i Wetter.
1820
Mechanische Werkstätte leverer de første dampmaskiner (billedet). Det er egne konstruktioner efter engelsk forbillede, der anvender det avancerede princip udviklet af James Watt. Med sin konstruktion af dampmaskiner sætter Mechanische Werkstätte skub i den industrielle udvikling og vinder kunder både i og uden for Ruhr-distriktet.
1821
Den preussiske handelsminister greve von Bülow besøger Mechanische Werkstätte Harkort & Co. i Wetter. Flere politikere følger trop, og også pressen bliver opmærksom på den nye virksomhed. Allgemeine Preußische Staatszeitung beskriver fabrikken i Wetter som en af de "mest mærkelige og beundringsværdige anstalter".
1826
Friedrich Harkort udvider fabrikken og går ind i stålproduktion. Med hjælp fra specialister fra England opretter han på Burg Wetter det første puddelværk i Westfalen. Dørene er åbne for interesserede. Harkort opmuntrer andre til at gribe og forbedre sine idéer. Fra Wetter breder den nye metode til produktion af stål sig hurtigt.
1830
Ludwig Stuckenholz, talentfuld håndværkersvend hos Mechanische Werkstätte, bliver i 1830 selvstændig. Med hjælp fra Friedrich Harkort opretter han under eget navn en dampkedelsmedje på Burg Wetter. Den lille virksomhed udvikler sig og bliver med tiden en af de førende kranproducenter i verden. Ludwig Stuckenholz er den anden virksomhed, der er forgænger for Demag.
1834
Friedrich Harkort trækker sig tilbage fra Mechanische Werkstätte. Han sælger sine andele til partneren Heinrich Kamp (billedet), der viderefører virksomheden under navnet "Mechanische Werkstätte Kamp & Co.". Harkort retter sin opmærksomhed mod politik og puster desuden liv i jernbanebyggeriet i Tyskland.
1845
Kamps nevø Alfred Trappen træder ind i Mechanische Werkstätte. Under hans ledelse udvikler virksomheden sig i de følgende årtier og bliver specialist inden for udstyr til stål- og valseværker. Trappens gode omdømme og hans forretningssans baner vejen for, at Mechanische Werkstätte leverer maskiner og anlæg helt til Rusland.
1862
De to venner August Bechem og Theodor Keetman grundlægger den tredje virksomhed, der er forgænger for Demag, i Duisburg: Maschinenfabrik Bechem & Keetman, der få år senere ændrer navn til Duisburger Maschinenbau AG. De første succesfulde produkter fra den nyopstartede virksomhed er skibs- og krankæder til havne. Kort tid efter er valseværker i Østrig også blandt kunderne.
1863
Mechanische Werkstätte Kamp & Co leverer en 300 centner tung damphammer (billedet) til Wittener Gußstahlfabrik. Maskinen, der er konstrueret af Alfred Trappen, er blandt de første af sin art i Tyskland, og fortsætter med at være i brug i mere end 40 år. Udstyr til jernværksindustrien bliver i årene før den tyske rigsgrundlæggelse fokuspunktet for fabrikken i Wetter.
1867
Rudolph Bredt (billedet) indtræder efter sin uddannelse i England i 1867 som ledende ingeniør hos Stuckenholz i Wetter. Han bliver Ludwig Stuckenholz' efterfølger og specialiserer på kort tid virksomheden på Burg Wetter inden for fremstilling af kraner og hejseudstyr. Også internationalt bliver Bredt kendt som mester inden for kranbyggeri.
1870 - 1910
1872
Et år efter grundlæggelsen af det tyske kejserrige flytter de to virksomheder fra Burg Wetter til Ruhr-dalen. Med den nye placering, direkte ved floden og ved siden af banegården, får virksomheden Stuckenholz (billedet) og Mechanische Werkstätte fantastiske trafikale forbindelser og plads til vækst. Her ligger Demag Cranes & Components stadigvæk den dag i dag.
1873
På verdensudstillingen i Wien imponerer de tre virksomheder, der er forgængere for Demag, med deres produkter: Duisburger Maschinenbau AG præsenterer trisseværker, kæder og kraner. Mechanische Werkstätte, der imellem tiden er kommet til at hedde Märkische Maschinenbauanstalt AG, viser en damphammer og Ludwig Stuckenholz en løbekran med dampdrev og wiretalje (billedet).
1880
Under byggeriet af Gotthard-tunnellen i Schweiz (billedet: indvielsen) anvendes der stenboremaskiner fra Duisburger Maschinenbau AG. I Alpernes faste granit arbejder man sig med disse maskiner dagligt fire til fem meter fremad. Fabrikken i Duisburg udvikler sig i disse år til at blive specialist inden for tunnelbyggeri og minebrydning.
1887
Rudolph Bredt hos Stuckenholz bygger den dengang største kran i verden til havnen i Hamborg. Drejeskivekranen kan løfte op til 150 tons; den er 31 meter høj og har en rækkevidde på 19,3 meter fra drejeakslen til løftekrogen. Denne kolos drives af en dampmaskine med 45 hk og 80 omdrejninger i minutter. Internationalt roser man hurtigt Bredts drejeskivekraner som et særligt "højt niveau inden for ingeniørkunst". Bredt får i 1887 endnu et gennembrud, da det lykkes ham at udvikle den første eldrevne løbekran. (Billede: Stadsarkivet i Wetter)
1893
Firmaet Ludwig Stuckenholz offentliggør det første krankatalog nogensinde. På mere end 80 sider viser virksomheden et stort spektrum af "krantyper" med mange detaljer. Kataloget er ikke kun tænkt som en service til kunderne, men har også til formål at beskytte Stuckenholz' ophavsret.
(Billede: Stadsarkivet i Wetter)
1896
I Benrath ved Düsseldorf grundlægger Wilhelm de Fries (billedet) den fjerde virksomhed, som er forgænger for Demag: Benrahter Maschinenfabrik. Den unge virksomhed udvikler i første omgang en løbekran med flere separate elektriske drev og bygger robuste elektriske havnekraner. Med Benrather Maschinenfabrik får Stuckenholz' alvorlig konkurrence.
1899
Wolfgang Reuter (billedet fra 1938) bliver Rudolph Bredts efterfølger i spidsen for firmaet Ludwig Stuckenholz i Wetter. Han har allerede arbejdet som ingeniør hos den kranfremstillende virksomhed siden 1888, efter at han afsluttede et studium i Helsinki i Finland. Wolfgang Reuter er nøglefiguren i den senere grundlæggelse af Deutsche Maschinenfabrik Demag.
1906
Märkische Maschinenbauanstalt og Ludwig Stuckenholz fusionerer til Märkische Maschinenbauanstalt Ludwig Stuckenholz AG. Ved hjælp af en tunnel under gaden skaber man direkte forbindelse. Den nye virksomhed under ledelse af Wolfgang Reuter har mange forskellige produkter på programmet: Kraner og hejseudstyr, stål- og valseværker, damp- og gasmaskiner, hamre og presser (billedet).
1906
Märkische Maschinenbauanstalt Stuckenholz AG påbegynder byggeriet af egne fabriksboliger på en bakke over byen. Boligområdet "Stuckenholzhöhe" (billedet) består af eksemplariske flerfamiliehuse med store fælleshaver. Virksomheden sikrer sine flere hundrede arbejdere med syge- og understøttelseskasser.
1908
Benrather Maschinenfabrik leverer en flydekran med en højde på mere end fyrre meter til det nordirske værft Harland & Wolff. Den gigantiske kran kan bære op til 150 tons og anvendes til at bygge White Star Lines luksusskibe: "Olympic" (billedet), "Gigantic" og det berømte senere ulykkesskib "Titanic".
(Billede: Tysk Titanic-forening af 1997)
1910 - 1936
1910
De store konkurrenter på området for kran- og hejseudstyr samt jern- og stålindustri slår sig sammen til Deutsche Maschinenfabrik AG. Den drivende kraft er Märkische Maschinenbauanstalt Stuckenholz AG under ledelse af Wolfgang Reuter, de to andre partnere er Duisburger Maschinenbau og Benrather Maschinenfabrik. Telegramforkortelsen "Demag" bliver snart et mærke.
1911
Den administrerende direktør Wolfgang Reuter flytter sammen med sine administrationsansatte fra Wetter til Duisburg. Her opstår hovedkontoret for Deutsche Maschinenfabrik (billedet). I de tomme lokaler i Wetter indretter man en fabrik for elektriske taljer. Desuden har Deutsche Maschinenfabrik det centrale støberi her og fremstiller lastmagneter, tandhjul og løbekraner.
1912
Den første elektrisk drevne wiretalje fra Deutsche Maschinenfabrik kommer på markedet. Konstruktionen bygger på ældre modeller fra forgængerne i Benrath og Duisburg, men anvender i stedet for en kæde en wire samt et planetgear. Koncernen reklamerer for sine elektriske taljer med en bæreevne på op til 5.000 kg som værende en "helt ny art inden for mindre hejseudstyr".
1913
Deutsche Maschinenfabrik leverer den største kran i verden til rederiet Blohm & Voss i Hamborg. Denne kolos kan løfte op til 250 tons og er som hammervippekran bygget med en opklappelig lastbom. Derved kan dens højde øges med endnu 22 meter til i alt 66 meter.
1914 - 1918
Under første verdenskrig er mange af Deutsche Maschinenfabriks medarbejdere i krigstjeneste. I deres sted arbejder flere kvinder og lærlinge i produktionen. Koncernen er involveret i det tyske riges krigsøkonomi. Den leverer ikke kun til oprustningsvirksomheder, men fremstiller også selv våben som dolke, minekastere og granater.
(Billede: Deutsches Historisches Museum)
1921
Deutsche Maschinenfabrik opretter et lærlingeværksted i Wetter. Også på de to andre fabrikker uddanner koncernen selv den nye generation. I en kompliceret proces udvælger man først de dygtigste kandidater, som så uddannes grundigt igennem flere år. Frem til i dag er den enestående uddannelse en af grundstene i Demags succes.
1923
Besættelsen af Ruhr samt inflationen belaster fabrikkerne i Wetter, Duisburg og Benrath. I takt med at inflationen stiger, uddeler Deutsche Maschinenfabrik deres egne nødpenge. Medarbejderne modtager deres løn som tilgodebeviser, som de kan veksle i bankerne. Indførelsen af den tyske Rentenmark afsluttede inflationen i det sene efterår i 1923.
(Billede: Stadsarkivet i Wetter)
1924
I de stabile år under Weimar-republikken vokser Deutsche Maschinenfabrik ved hjælp af opkøb og kapitalandele. Nogle af de virksomheder, som de går sammen med, er Berliner Motorenhersteller Carl Flohr, Maschinenfabrik Rybnik i Oberschlesien, Schiess AF og Defries Werke, begge i Düsseldorf samt Maschinenbau AG Tigler i Duisburg. Koncernen kaldes derfor også "Reuters samlede værker".
1925
Deutsche Maschinenfabrik præsenterer den elektriske talje N. Modellen i anden generation er enklere, mindre og mere sikker end forgængeren og anvender en motor med forskydningsrotor. Den får kæmpe succes: Der sælges mere end 40.000 stk. af dette hurtig, elektriske hejseudstyr frem til starten af 1930'erne til alle industrilande i verden. Til serieproduktionen bygger man i Wetter en ny produktionshal.
1926
Deutsche Maschinenfabrik indgår aftale med Vereinigten Stahlwerken om en opdeling af interesseområder. Sammen grundlægger man det nye Demag AG og samler her begge parters maskinproduktion. På den måde kommer også maskinfabrikken Thyssen i Mülheim an der Ruhr til Demag. Som modtræk afgiver Deutsche Maschinenfabrik deres samlede stålproduktion til Vereinigte Stahlwerke.
1929
Demag bringer eltaljen K på markedet. Den kegleformede talje er mindre og mere effektiv end den ældre N-talje og bliver en klassiker i årtier. På fabrikken i Wetter koncentrerer Demag sig efter lukningen af støberiet om produktion af taljer, kraner og lastmagneter.
1930
Under Den Store Depression udviklede Demag et nyt mindre hejseudstyr: De første dobbeltspil kommer på markedet i tre størrelser med en bæreevne på op til 500 kg og er i første omgang tænkt til brug inden for landbruget. Men snart bliver dobbeltspillene, som man fremstiller i Wetter, også anvendt inden for industrien til transport af sække, kasser og kød.
(Billede: Deutsches Historisches Museum)
1930
Demag leverer konstruktionsstålet til den højeste bygning i Europa: "Boerentoren", bondetårnet, som en banksammenslutning får bygget i anledning af verdensudstillingen i Antwerpen i Belgien. Med store ordrer fra udlandet klarer koncernen sig bedre i årene under depressionen end andre producenter. I et stykke tid udgør mere end 80 procent af Demags omsætning eksport.
1934
Demag køber Aktiengesellschaft für Eisenindustrie og Brückenbau tidligere Caspar Harkort i Duisburg og indlemmer dem i koncernen som "Harkort-afdelingen". I 1934 etablerer Demag en bro over Rhinen, der forbinder bydelene Rheinhausen og Hochfeld i Duisburg (billedet). Efter afslutningen på Den Store Depression bliver bygning af store broer et succesrigt støtteben for Demag.
1936 - 1948
1936
Demag ophæver forbindelsen til Vereinigte Stahlwerke og bliver derved den største uafhængige maskinindustrikoncern i Tyskland (billede: Kranbyggerhal i Wetter). Virksomheden har succes i ind- og udland og vokser ved køb af andre virksomheder: f.eks. Mitteldeutsche Stahlwerkes afdeling i Lauchhammer og Norddeutsche Maschinenfabrik Nomag.
1937
På rigsudstillingen "Schaffendes Volk" i Düsseldorf er Demag repræsenteret med sin egen pavillon (billedet). Ligesom andre store virksomheder er koncernen tæt knyttet til det nationalsocialistiske, økonomiske system og oprustningen. Fabrikken i Wetter bygger efter ordre fra værnemagten f.eks. halvbæltekøretøjet "Sonderkraftzeug 10" D7
(Billede: Stadsarkivet i Düsseldorf)
1937
I Düsseldorf-Benrath opretter Demag ud over den eksisterende kranfabrik et nyt produktionssted. Demags gravemaskinefabrik nyder godt af byggeboomet. I Duisburg-Hamborn bliver Norddeutsche Maschinenfabrik Nomag, der er blevet købt kort forinden, omdannet til Demag-Greiferfabrik.
1938
Demag Zug GmbH grundlægges med adresse i Wetter. Som selvstændigt datterselskab af Demag AG er virksomheden ansvarlig for konstruktion og salg af mindre hejseudstyr. Men den egentlige fremstilling af elektriske taljer og dobbeltspil varetages fortsat af Demag AG. På adressen i Wetter er der derfor i årtier to forskellige arbejdsgivere.
1940
Hans Reuter indtræder som efterfølger efter sin far Wolfgang og bliver administrerende direktør i Demag. Reuter har allerede arbejdet i Duisburg siden 1920'erne, hvor han først havde ansvaret for eksporten, derefter for områderne bygningskonstruktion samt økonomi. Under krigen arbejder Hans Reuter tæt sammen med nazistatens krigsøkonomi som "oprustningsopmand".
1940
På fabrikken i Wetter seriefremstiller Demag efter ordre fra værnemagten diesellokomotiver. Starten af produktionen går formentlig tilbage til 1936, og også efter krigen fortsætter lokomotiver med at være en del af produktionsprogrammet (billedet). Demag producerer i Wetter desuden militærkøretøjer og motorer for værnemagten.
1940 - 1945
For at opretholde produktionen under anden verdenskrig, anvender Demag i stigende grad tvangsarbejdere. Dette omfatter krigsfanger samt tvangsarbejdere af begge køn fra de besatte områder. Alene på hovedfabrikken i Wetter, Duisburg og Benrath vokser antallet af tvangsarbejdere frem til 1944 til mere end 3.600 mennesker. I Oberwengern på den anden side af floden Ruhr opretter fabrikken i Wetter sin egen store lejr for tvangsarbejdere.
(Billede: Byplan - stadsarkivet i Wetter)
1943
Krigen mærkes også i Tyskland. Bombeangreb påvirker driften på alle fabrikker: Demags hovedadministration i Duisburg bliver ramt flere gange. I Wetter standser en oversvømmelse forårsaget af ødelæggelsen af Möhnetal-dæmningen (billedet) produktionen af eldrevne taljer i flere uger.
1945
Efter krigens afslutning ligger Demags fabrikker i Wetter, Duisburg og Benrath i den britiske besættelseszone. Alle fabrikker må hurtigt genoptage produktionen. De allierede udnytter Demags knowhow og maskiner til oprydningsarbejde. I Wetter beslaglægger briterne en del af fabrikken og opretter her reparationsværkstedet REME (billedet).
1947
Hans Reuter vender tilbage som administrerende direktør i ledelsen af Demag AG. I 1945/46 blev han sammen med andre fra industrien i Ruhr interneret af briterne, efter en afsluttet afnazificeringsproces overtager han igen ledelsen af koncernen. Hans Reuter yder et stort bidrag i genopbygningen af Demag og tildeles i 1954 Forbundsrepublikkens fortjentorden (Bundesverdienstkreuz).
1948 - 1970
1948
De allierede fjerner 238 maskiner fra Demags fabrikker i Wetter, Duisburg og Benrath. Disse demontager skaber nervøsitet på fabrikkerne, men de klarer den i sidste ende. Da de mistede maskiner kort efter erstattes ved hjælp af kreditter fra den amerikanske Marshall-plan, moderniserer det produktionen betragteligt.
(Billede: Landsarkivet i Nordrhein-Westphalen)
1950
I den nye forbundsrepublik sættes der hurtigt gang i eksporten igen. Demag har succes i hele verden med kraner og hejseudstyr, men også med byggeri af jern- og stålværker og valseværker: Særligt spektakulære er her storprojekter i Egypten, Indien samt i Norge, hvor den tyske koncern bygger det største malmtransportanlæg i Europa (billedet). Også Demag Zug sigter internationalt og grundlægger det første udenlandske selskab i Italien.
1953
Demag sender sin første kædetalje på markedet. Den "lille Demag" seriefremstilles på fabrikken i Wetter. Den anvender en rullekæde og fås i tre størrelser til byrder op til 125, 250 og 500 kg. Håndværkere og forhandlere er begejstrede: Med kædetaljen åbner der sig også nye afsætningsmarkeder for Demag inden for småerhverv.
1953
På fabrikken i Wetter starter Demag produktionen af mobile kraner. Disse robuste køretøjer, der er udstyret med udliggerkraner og diselmotorer, anvendes på selv det mest vanskelige terræn. Efterspørgslen er stor - også i udlandet. Allerede et år efter produktionsstart leverer Demag mobilkraner til en værdi af ca. fire millioner D-mark til Storbritannien.
1954
Fabriksorkestret i Wetter spiller op for første gang. De ca. 20 musikere udgør det musikalske program ved festlige lejligheder og giver koncerter - ofte sammen med koret, der også er sammensat af folk fra fabrikken. Musikalske projekter også uden for fabrikken styrker sammenholdet inden for koncernen.
1956
I Otto-Oehme-salen (billedet) spiser medarbejderne på fabrikken i Wetter god og billig frokost eller kommer til koncerter og underholdende arrangementer. Salen er en del af den nye administrationsbygning, som Demag åbner i Wetter. Koncernen arbejder for fælles aktiviteter, og de ansatte involveres med dividendeudlodning og medarbejderaktier i virksomhedens succes.
1957
I den canadiske by Toronto grundlægger Demag afdelingen for transportmateriel det første udenlandske selskab på det nordamerikanske kontinent. Den er i første omgang ansvarlig for salg af kran- og hejseudstyr og udbygges senere til et produktionssted. Også i andre dele af verden opretter afdelingen fabrikker og selskaber. På de store internationale messer (billedet: Hannover) kan kunder få information om Demags sortiment.
1959
Den eldrevne wiretalje P kommer på markedet. Det nye hejseudstyr fra Demag er dimensioneret til belastninger op til 32 tons, og kan tilpasses individuelt (billedet: papirindustrien). Drev, gearkasse, tovtræk, elmotor og bremse er konstrueret sammen efter forskydningsrotorprincippet.
1961
Den store succes for Demags kædetaljer kræver udvidelse af kapaciteterne. I Bad Bergzabern i Rheinland-Pfalz opretter Demags afdeling for transportmateriel en fabrik, hvor der udelukkende fremstilles kædetaljer. Den nye fabrik vokser hurtigt, fordi småtaljerne udvikler sig til koncernens mest succesrige standardprodukt.
1962
Demag udfører for forlagshuset Bertelsmann det første højreollager i Tyskland. Det er tyve meter højt og rummer næsten syv millioner bøger - et stort fremskridt. Flere ordrer følger efter, så "fordelingsteknikken" på fabrikken i Wetter hurtigt bliver til et vigtigt støtteben for afdelingen for transportmateriel.
1962
Demags Fördertechnik køber motorproducenten Conz i Hamborg, som de allerede har været en del af siden 1927. Conz bliver i de følgende år udvidet til den nye store motorfabrik for de elektriske taljer. Her bygger man bremsemotorer efter konusrotorprincippet (billedet), mens motorproduktionen på fabrikken i Wetter helt indstilles.
1963
Demag sender den nye kædetalje PK, også kaldt "Junior", på markedet. Den fås i fire bæreevner på op til 1.000 kg. Som drivmotor anvendes der en bremsemotor med forskydningsrotor, som bærende organ en kæde af høj styrke med runde led. Ved behov udstyres kædetaljen med et finhejs og med en manuelt eller elektrisk fremført bogie omdannet til en løbekat. Frem til sin afløser sælges der mere end 1 mio. eksemplarer af kædetaljen PK.
1963
Reklameafdelingen hos Demag Zug hyrer Vicco von Bülow til et samarbejde. Tegneserietegneren, der er kendt under kunstnernavnet Loriot, illustrerer for nichen transportmateriel i Wetter en række reklamer, der sætter fokus på emnerne løft, bevægelse og transport på en humoristisk måde.
1965
Kædetaljen PK "Junior" er grundlaget for det innovative kranmodulsystem KBK fra Demag. Kædetalje og kranmodulsystem udgør sammen "systemet Junior", der bliver en stor succes. Med det kan man af standardiserede komponenter bygge lette hængekraner og -baner samt væg- og søjlesvingkraner samt portalkraner (billedet).
1967
Otto Blank (billedet) bliver i ledelsen for Demag AG ansvarlig for området transportmateriel og driver konsekvent afdelingens internationalisering fremad, også da koncernen får ny administrerende direktør: Wolfgang Reuter, eneste søn af Hans Reuter, leder fra 1967 Demag AG som tredje generation, efter sin far Hans Reuter og sin farfar Wolfgang Reuter, der grundlagde Deutsche Maschinenfabrik.
1969
Wolfgang Reuter lader Demag omstrukturere efter nicheprincippet. Udviklings- og salgsselskabet Demag Zug opløses og samles med andre områder inden for transportmateriel til Demag Fördertechnik med adresse i Wetter. Grabfabrikken i Duisburg-Hamborn er nu også en del af den nye afdeling. Man flytter derimod byggeriet af mobilkraner fra Wetter til afdelingen for entreprenørmaskiner i Benrath.
1970 - 2000
1972
Demag Fördertechnik åbner en ny motorfabrik i Uslar. På den nye adresse i Niedersachsen bygger virksomheden snart mindre og mellemstore bremsemotorer, der arbejder efter det patenterede bremseprincip med konisk rotor. Større motorer produceres derimod fortsat på den tidligere Conz-fabrik i Hamborg.
1973
Mannesmann-koncernen har for første gang majoriteten af Demag-aktiekapitalen og overtager i de følgende år virksomheden helt. Under Mannesmanns ledelse får Demag nye produktionsområder og strammere strukturer. Mannesmann vokser ved overtagelsen til en af de største maskinproducenter i verden.
1973
I Hagen-Vorhalle i nærheden af Wetter går forsøgslinjen for et innovativt transportmiddel i gang: "Kabinetaxien" er en højbane, som Demag har udviklet for den tyske forbundsstat sammen med en samarbejdende virksomhed. Kabinerne kører fuldautomatisk og uafhængigt af hinanden - og både over og under skinnen (billedet).
1974
Demag Fördertechnik åbner eget produktionssted i Brasilien. Samarbejdet (joint venture) Movicarga i nærheden af São Paulo producerer kæde- og wiretaljer samt løbe- og hængekrananlæg og udvikler sig hurtigt til at blive den førende udbyder i Sydamerika. I 1979 trækker de brasilianske partnere sig tilbage, og Movicarga kommer helt på tyske hænder som Mannesmann Demag Movicarga.
1975
Demag Fördertechnik får en ny administrationsbygning i Wetter/Ruhr. Det moderne hovedkontor ligger på en bakke over byen og er forbundet med fabrikken i dalen ved hjælp af en shuttle-service. Huset er fuldklimatiseret og tilbyder med åbne kontorlandskaber medarbejderne et moderne arbejdsmiljø og avanceret teknik.
1975
Demag sætter Manulift på programmet. Med dette hejseudstyr kan byrder flyttes hurtigt og sikkert med bare en hånd. Manulift er baseret på hejseenheden fra kædetaljen PK, suppleret med en universal-styreenhed, der betjenes med begge hænder.
1976
Hos Demag Fördertechnik etableres afdelingen Verteiltechnik (fordelingsteknik) hvor Demag Systemtechnik, der allerede blev grundlagt i 1970, også integreres. På adresserne i Wetter, Mannheim og Offenbach udvikler den nye afdeling med stor succes rulletransportører og højreollagre (billede: IBM Milano)
1976
I den amerikanske stat Ohio tager Demag Fördertechnik en stor fabrik i brug (billedet). Også kapaciteterne i Canada udvides med henblik på bedre at kunne betjene det nordamerikanske marked. Desuden indvier Demag Fördertechnik nye produktionssteder i Spanien, Storbritannien og Sverige. I 1976 har afdelingen i alt 11 udenlandske selskaber.
1979
Med styrehåndtaget DST sender Demag ægte "allround-udstyr" på markedet. Med DST kan kraner samt hejseudstyr eller maskiner styres. Med sin ergonomisk kloge udformning ligger den godt i hånden og kan også betjenes komfortablet og sikkert i længere tid. Den fås i forskellige størrelser.
1980
I Wetter modtager de en spektakulær millionordre: Til en flyfabrik, som Sovjetunionen skal bygge i Uljanovsk, leverer Demag Fördertechnik et komplet hængekranssystem, der transporterer byrder på op til 40 tons, samt forskydningsbroer og stikbaner. Samme år ændrer Demag AG navn til Mannesmann Demag AG.
1980
Mannesmann Demag Fördertechnik præsenterer hjulbloksystemet RS. Med sit stålpladehus er det optimeret til belastninger i stød samt til anvendelse ved høje temperaturer. Forskellige løbehjulsudførelser og monteringsmuligheder gør hjulbloksystemet anvendeligt til universalbrug. Det har frem til i dag bevist sit værd som "løsning til krævende indsatser".
1985
På messen i Hannover præsenterer Demag med taljemaskinen DH en innovativ efterfølger til P-eltaljen. DH er bygget solidt og har en ekstra bremse, og den nye wiretalje vinder desuden på den integrerede elektricitet i form af en kreds med vendekontaktor, en overlastsikring og universalpåbygning.
1986
Mannesmann Demag Fördertechnik (MDF) overtager i Asien halvdelen af andelene i Mechanical Handling Engineering (MHE). Kranbygningsvirksomheden har hovedsæde i Singapore og driver fabrikker i Singapore, Malaysia, Indonesien, Thailand og på Filippinerne. Den succesrige joint venture eksisterer stadigvæk den dag i dag, fra 1993 under navnet MHE-Demag.
1988
En milepæl i industriens historie: Demag fremstiller kædetalje nr. 1 million af typen PK. Kædetaljen, der i 1963 blev præsenteret som "Junior", har været populær i årtier på vidt forskellige anvendelsesområder og bliver en klassiker på området for mindre hejseudstyr. Allerede fire år tidligere kunne man se tilbage på 1 million stk. mindre hejseudstyr (kædetaljer bl.a.).
1990
Kædetaljen DK præsenteres og afløser forgængermodellen PK, der var populær i hele verden. Nogle af højdepunkterne: Masser af ekstraudstyr til hejse- og løbekatanvendelser, der gør DK til et hejseudstyr til universalbrug til næsten alle anvendelsesområder.
1990
Efter murens fald overtager Mannesmann Demag Fördertechnik en del af produktionen på det tidligere DDR-kranbyggeri Takraf. For at videreføre fabrikken for hejseudstyr i Luisenthal i Thüringen, grundlægger man Mannesmann Demag Takraf (joint venture). Efterfølgende samler Demag i flere år hele produktionen af standardløbekraner på den nye fabrik i Luisenthal.
1991
Mannesmann Demag Fördertechnik køber den amerikanske virksomhed Rapistan i Michigan. Med ca. tusind medarbejdere er Rapistan førende på markedet inden for transportmateriel til fødevarer samt drikkevareindustrien. Ved at integrere Rapistan og det mindre Buschman Company lykkes det Demag at bryde igennem på det amerikanske marked for rulletransportører.
1992
Mannesmann afsondrer afdelingen Fördertechnik fra sammenslutningen Mannesmann Demag AG og grundlægger Mannesmann Demag Fördertechnik AG. Det nye selskab beskæftiger ca. 11.000 medarbejdere, en tredjedel heraf i udlandet, og opdeles i afdelingerne kran- og håndteringsteknik, systemteknik og komponenter. Det ledes af ingeniør Rüdiger Franke.
1997
Mannesman Demag Fördertechnik AG ændrer navn til Mannesmann Dematic AG. Det nye navn afspejler ikke kun den internationale indstilling, det er også motiveret af de store succeser og nye udviklinger inden for automatisering og systemteknik. Mannesmann Dematic er således førende inden for postautomation.
1997
Dematic præsenterer sit program af gearmotorer for offentligheden. Med de systemmoduler, der nu er til rådighed, på motorer, gearkasser, drivmotorer og hjulsystemer, omsættes kundens ønsker til skræddersyede løsninger. Med disse komponenter, der er nøjagtigt tilpasset hinanden, kan der skabes komplette køreenheder.
1998
MHE Demag deltager i Kuala Lumpur i byggeriet af den højeste bygning i verden, Petronas Towers. De leverer 13 Building Maintenance Units til tvillingetårnenes byggeplads i mere end 400 meters højde. Frem til i dag har MHE Demag et servicedepot i Petronas Towers til vedligeholdelsesarbejde.
1999
Demag-hjulbloksystem til kuplen på den tyske rigsdag
Siden rigsdagen i Berlin efter en længere ombygningsfase blev genåbnet som hovedsæde for det tyske parlament, har Demag også været repræsenteret her. I bygningens glaskuppel er der installeret et spejlelement, hvormed det diffuse dagslys reflekteres til forsamlingssalen, hvis placering er 10 m lavere. Hjulbloksystem RS sørger for bevægelse og nøjagtig positionering af lysafbøjningselementet.
2000 - 2020
2000
Den seneste fælles optræden: Mannesmann Dematic præsenterer i år 2000 sin komplette portefølje på messen i Hannover, direkte ved siden af moderkoncernen Mannesmann, hvis industriafdeling allerede er kendt som Atecs.
2000
Den britiske udbyder af mobiltelefoni Vodafone overtager Mannesmann-koncernen efter en spektakulær budrunde. For Mannesmann Dematic og mærket Demag er fremtiden usikker, for Vodafone er udelukkende interesseret i Mannesmann Mobilfunk (mobiltelefoni). Planer om at gå på børsen med hele maskinproduktionen som selvstændig koncern under navnet Atecs mislykkes.
2000
Med idriftsættelsen af distributionscentret i Wetter tages der et stort skridt i retning mod tæt kontakt med kunden. Mere end 5.000 pallepladser og næsten 20.000 lagerbeholdere er der til rådighed til opbevaring af reservedele og krankomponenter. I hallen for store komponenter forberedes f.eks. wiretaljer før forsendelsen til hele verden. I dag kan ca. 13.000 forskellige reservedele sendes ud til kunderne inden for 24 timer.
2001
Vodafone slår Mannesmann-koncernen i stykker og sælger dele af maskinproduktionen til Siemens. Transportmateriel, der var blevet samlet i Mannesmann Dematic, opdeles: Mens fordelingsteknikken med højreollagre og rulletransportører placeres i det nye Siemens Dematic, får virksomhedsdelen for kran- og hejseudstyr navnet Demag Cranes and Components GmbH og bliver i 2002 solgt til den amerikanske finansinvestor Kohlberg Kravis Roberts & Co. (KKR).
2003
Det amerikanske holdingselskab KKR lukker Demags kædetaljefabrik i Bad Bergzabern og flytter produktionen til Wetter. Til gengæld afgiver Wetter helt produktionen af processkraner til det tjekkiske Slany. Her investerer Demag Cranes & Components flere millioner euro i en moderne kranfabrik (billedet).
2003
Demag Cranes & Components sender den nye elektriske wiretalje DR på markedet. Modsat sine forgængere er DR ikke rettet mod universalbrug, men bevidst tilpasset anvendelse i kraner og fås i kombination med en enskinneløbekat. Desuden råder den som den første wiretalje i verden over en fremtidsorienteret elektronisk styring.
2004
I Wetter præsenterer Demag Cranes & Components den nye kædetalje DC. Der er tale om et robust mindre hejseudstyr, der kan anvendes fleksibelt og er let at installere. DC seriefremstilles i Wetter/Ruhr, og bliver populært inden for forskellige arbejdsområder.
2006
De amerikanske indehavere KKR sender Demag Cranes & Components på børsen sammen med kranproducenten Gottwald fra Düsseldorf. I det nye selskab med navnet Demag Cranes AG mødes to verdenskendte mærker: Demag med industrikraner, hejseudstyr og service - og Gottwald, den førende udbyder inden for havnelogistik. Børsnoteringen er en succes, Demag Cranes kan sejre som selvstændigt aktieselskab.
2009
Demag udstyrer et forsendelseslager til papirruller i den tyrkiske by Corlu med syv automatiserede proceskraner. Med en lagerkapacitet på mere end 70.000 tons papir er lageret det største nybyggede forsendelseslager i verden. Leverancen, som Demag realiserer sammen med den mangeårige repræsentation Genel Makina, omfatter komplet lageradministration samt aktivering af rulletransportsystemet.
2010
Fabrikken i Wetter tildeles Industrial Excellence Award for "Bedste fabrik 2010", efter at produktionen tidligere er blevet moderniseret med store investeringer og stort engagement fra medarbejdernes side. Den nye arbejdsorganisation omfatter også "produktionsøer", hvor flere arbejdstrin udføres fleksibelt lige efter hinanden.
2010
Fabrikken i Wetter inviterer medarbejdere, familie, kunder og interesserede til åbent hus. Der kom flere tusinde besøgende for at kigge ind bag fabriksportene og få forklaret produktionsprocesserne.
2011
Demag bliver amerikansk, da den amerikanske krankoncern Terex får aktiemajoriteten i Demag Cranes AG. Ved at integrere Demag og Gottwald opstår det nye Terex-virksomhedsområde Terex Material Handling & Port Solutions (MHPS). Det verdenskendte mærke Demag fortsætter inden for industrikraner, suppleret med tillægget "A Terex Brand".
2012
Demag optager en ny kædetalje-model til særlige opgaver i sortimentet. Quadro-kædetaljen Demag LDC-Q med fire kædeafviklinger anvendes alle steder, hvor fire anhugningspunkter er nødvendige ved løft og transport (billede: fødevareindustrien).
2013
Med idriftsættelsen af en komplet automatiseret proceskran åbner Demag et nyt kapitel for integreret indsats af gulvfrit transportmateriel. Krananlægget i den kinesiske by Zhengzhou (i Henan-provinsen) sørger for forsyningerne til seks CNC-plasmaskæringsanlæg og udgør et pilotprojekt til procesautomatisering inden for pladebehandling samt den i proceskæden efterfølgende gulvfri transport af svejsekonstruktioner.
2014
På Wetter-fabrikken præsenteres den nye Demag V-profilkran. Med sin V-formede opbygning er den bygget meget lettere end traditionelle brokraner. Foryngede membranled forbedrer desuden svingningsforholdene. Den nye kranmodel patenteres og tildeles en lang række priser.
2015
Den nye udvikling fra Wetter giver mulighed for fjerndiagnose i realtid: Med Demag StatusControl kan kraner overvåges permanent alle steder fra. Systemet registrerer og dokumenterer alle relevante krandata, og f.eks. også batteriernes ladekapacitet, og sender dataene til en tablet eller smartphone. Det gør det muligt at administrere krananlæg bekvemt, sikkert og effektivt selv på lang afstand.
2015
En wiretalje. To udformninger. Et hav af muligheder. Med et tredages event for kunder og fagpresse præsenterer Demag et nyt modulopbygget hejseudstyr. Wiretalje DMR (Demag Modular Rope Hoist) kan med en stor spændvidde optimeres nøjagtigt til individuel brug. Den fleksible wiretaljekonfiguration, der gør det muligt enten at udføre wiretaljen i C-konstruktion eller i koaksial konstruktion, er også unik.
2015
DRC D3-radiostyringen kommer på markedet som standardstyring til Demag-universalkraner og imponerer over hele linjen: Håndsenderen har en meget lang batteritid og tillader uafbrudt drift i op til fem dage. Desuden er det muligt at tilkoble op til tre sendere samtidigt på kranen og skifte mellem dem ved tryk på en knap.
2016
På fabriksområdet i Wetter præsenterer Demag nyheder og udviklinger for kunder fra hele verden. De første "Demag Discovery Days" lokker med et interessant program over to dage besøgende fra ca. 40 forskellige lande til.
2016
Demag underskriver den største servicekontrakt i sin historie. På fire tyske fabrikker i Daimler-koncernen har serviceteknikerne fra Demag siden stået for vedligeholdelse og reparation af krananlæggene. Volumen omfatter mere end 10.000 industrikraner med bæreevner på op til 63 tons og mere end 23.000 stk. kran- og hejseudstyr.
2017
Den finske kranproducent Konecranes overtager området Material Handling and Port Solutions med mærkerne Demag og Gottwald fra Terex. Konecranes vokser dermed og bliver verdens største producent af industrikraner. Demag bliver igen europæisk og får for første gang en indehaver, der møder dem i øjenhøjde, når det gælder engineering-kompetence, produktekspertise og markedskendskab. Det gør Konecranes og Demag, der nu igen hedder Demag Cranes & Components, til perfekte partnere.
2017
Den sikkerhedsrelaterede software "Demag Advanced Safety Solution" (D.A.S.S.), der er udviklet af Demag, og det grundlæggende sikkerhedskoncept certificeres af brancheforeningen. Denne software, der er typegodkendt, forårsager ved behov sikkerhedsorienteret standsning af krananlæg ved alle tænkelige uregelmæssigheder i kranakslerne.