Lasthåndtering på den nemme måde

Vowisol anvender Demag KBK til konstruktion af individuelle udestuer

Mange arbejdstrin – ét håndteringssystem

Kunden

Hvis man vil forskønne og udvide sit hus med en udestue og ikke vil anvende standardløsninger af aluminiumsprofiler, er man hos Vowisol GmbH havnet det helt rigtige sted. Virksomheden, der blev grundlagt i Radeberg/Sachsen i Tyskland i 1990, ser sig selv som producent af individuel og transparent arkitektur, og er med denne positionering på markedet blevet et kendt mærke. Mere end 90 medarbejdere udvikler lækre udestuer, orangerier, væksthus og pavilloner. Vowisol vokser løbende og har for nyligt taget en ny produktionshal i brug.


Opgaven

Opgaven for Demag-udviklerne bestod i at finde en løsning på håndteringen af langt gods (profiler, bæreelementer) til det nye produktionsområde til profilbearbejdning. I enkelte områder af hallen skulle der tages højde for den reducerede byggehøjde, så komponenterne også kunne transporteres væk fra bearbejdningsmaskinerne.   

Samtidig skulle løsningen være så fleksibel, at der kunne leveres forsyninger til alle produktionsanlæg i dette område. Med andre ord: Medarbejderne skal løfte, flytte og transportere de komponenter, der skal bearbejdes, igennem de forskellige arbejdstrin med ét enkelt håndteringssystem. De ansvarshavende fra Vowisol ønskede også en ergonomisk løsning, der var skånsom for kroppen, til materialeflowet i det nye produktionsområde.

Løsningen

Det modulopbyggede kranmodulsystem KBK egner sig godt til kravene fra Vowisol. Dette letkranssystem, der i årtier har været anerkendt i hele verden og løbende optimeres, kan på vidt forskellige måder tilpasses individuelle krav og bygningstekniske forhold på stedet.

Til Vowisol projekterede Demag-udviklerne et KBK-anlæg med en 24,5 meter lang kranbane, hvor der kører en toskinnekran med et sporviddemål på 5347 mm. Den anvendte eldrevne kædetalje DC-Com har en bæreevne på 1.250 kg og giver kunden op til 3.200 driftstimer med fuld belastning.

Kædetaljen betjenes ved hjælp af styrehåndtaget DSC. X- og y-aksen i håndterings- og transportsystemet klarer sig uden drev. Det ekstremt letbevægelige hængekrananlæg tillader vandret transport af lasten, ved at brugeren flytter den i den ønskede retning.

Særlige egenskaber

En af de særlige egenskaber er den højtliggende kranbro til KBK-toskinnekranen. Den skaber forudsætningen for en optimal udnyttelse af den halhøjde, der er til rådighed. Målt fra gulvet udgør højden til ophængningerne 3942 mm: Kædetaljen er monteret på en konsol mellem de to kranbjælker og befinder sig derved tydeligt over kranbjælken. Derved bliver det muligt for kædetaljen at opnå en fuldt tilstrækkelig hejsehøjde på tre meter og varetage transporten fra arbejdsplads til arbejdsplads. Hos Demag er dette et standardvalg under projekteringen af KBK-anlæg.

42513_28

Arian Vorwerk, administrerende partner i Vowisol, angiver flere årsager til at valget faldt på Demag: "Vi havde allerede rigtig gode erfaringer med en Demag-svingkran inden for produktionsområdet, som havde stået sin prøve optimalt i praksis. Ved det aktuelle udvidelsesbyggeri var det vores ønske, at de pågældende komponenter skulle kunne transporteres fleksibelt af bare en medarbejder. Med KBK-hængekrananlægget er dette nu muligt uden problemer. Det anvendes dagligt og det er for os det bedste bevis på, at investeringen i et kransystem har kunnet betale sig. Særligt tunge komponenter kan nemt, pladsbesparende, hurtigt og sikkert flyttes inden for hallens område af en person uden berøring af gulvet".

 

Kædetaljen DC-Com er det helt rigtige til den daglige brug under produktionen af mere avancerede udestuer. Tilpasset anvendelserne med normal belastning er DC-Com uden problemer og driftssikkert en hjælp under arbejdstrinene. Her imponerer den med sine stærke komponenter i den anerkendte Demag-kvalitet og med hensigtsmæssige detaljer som standard. Gear og glidekobling er vedligeholdelsesfri i op til 10 år, og på den anvendte DC-Com 10-1250 er bremsen vedligeholdelsesfri i op til 5 år.